Bankotasken på nationalmuseet

Torsdag 9. november 2017 kl. 10:00

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Bankotasken på nationalmuseet
Bankotasken på nationalmuseet
En af de 15 ting, der er udvalgt til Nationalmuseets nye udstilling ”Din Ting – Vores Historie” om Danmark år 2000-2017, er opfundet/udviklet af Haslev Innovations Center (HAINCE).

Det drejer sig om Bankotasken, som Per Martin Thaysen, indehaver af Haince, udviklede i 2001 og forhandlede de efterfølgende 10 år.

Ideen til Bankotasken kom fra en kunde, som havde købt en af mine mahogniæsker til lyseholdere fra Georg Jensen. Han foreslog, at jeg udviklede en æske til de ting, man skal have med til en bankoaften i forsamlingshuset.

Efter nogen research blev jeg klar over, at det ikke skulle være en mahogniæske, bankospillerne havde brug for.

Til en god bankoaften hører: Mindst 100 magnetiske spillebrikker, magnetskaft til rydning af brikkerne og farvede filtdupper til engangsbankoplader.

Da bankospillerne altid kommer i god tid for at få deres sædvanlige plads og deres lykkeplader, skulle tiden fordrives med noget. Derfor skal der også være et spil kort, en blok og en kuglepen.

Det blev til en lille taske (ala et penalhus) med rum eller elastikker til alle delene og en håndledsrem, fortæller Per Martin.

HAINCEs bankotasker anvendes stadig i stor udstrækning i mange forsamlingshuse og bankohaller. Bankotasken er en af 15 ting, der blev udvalgt til Nationalmuseets udstilling blandt i alt 105 effekter. Juryen bestod bl.a. af Søren Ryge og Frank Hvam. Udstillingen på Nationalmuseet åbner den 30. november .

Mahogniæsken, som i 1999 blev udviklet til Georg Jensens lyseholdere, er siden blevet videreudviklet til adskillige andre anvendelsesformål. Æsken fås nu i mere end 30 varianter til bl.a. juleornamenter, julekugler, juleting, til påskeæg, påsketing, til sølvtøj/bestik, til smykker og til meget andet af det, man vil passe godt på.

Derudover sælger Haince også smarte ting til haven, som regnvandssøjler og regnvandsopsamlere med tilbehør, hyggelige lanterner, gødningspumpe til drivhuset, og en sold til kompost og rensning af sten og skærver.

Man kan læse mere på haince.dk.

© Copyright 2017 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
For at indsende din kommentar skal du indtaste billedets tal og bogstaver i feltet nedenfor.
Kan du ikke se hvad der står så klik på billedet for at få en ny.

Indtast nummer og bogstaver .


Flere nyheder i denne sektion:

- Sosu-elev vandt Sosu Skills
- Benjamin og Lucas til VM
- Så er det ved at være juleteatertid!
- Baldoni’s julecirkus kommer til Haslev
- Årets juniorfrisør
- Vil mødes med statsministeren
- BLÅ mikro- og minispejderes divisionstræf
- Motion for livet…
- Danmarks hyggeligste juletorv er på Gisselfeld
- Musikcafe og valg til bestyrelsen
- Livsøjeblikke – Anders Laugesen
- Flot forestilling