Læger til alle – også i Faxe og Haslev

Tirsdag 10. oktober 2017 kl. 15:44

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Læger til alle – også i Faxe og Haslev
Af Jacob Jensen (V), MF og kandidat til posten som formand for Region Sjælland

Hvis man bor f.eks. i Faxe eller Haslev skal det være en basal ret, at have en god og let adgang til en læge. I et velfærdssamfund som det danske, hvor man betaler én af verdens højeste skatter, og hvor de offentlige budgetter er blandt verdens største, skal det være muligt at kunne prioritere og anvende ressourcerne, så lægedækningen bliver bedre.

Der er desværre udfordringer i flere dele af vores store Region Sjælland, hvor der mangler læger. De tilbageværende læger er for manges vedkommende i deres sidste år af arbejdslivet. Og det er svært at rekruttere nye læger og andet sundhedspersonale af mange årsager, bl.a. den helt overordnede vandring fra land mod by, som mange lande, også Danmark, oplever i disse år. Denne diagnose vil man høre mange gange i den kommende regionsvalgkamp. Politisk skal vi derfor måles på de midler, som vi gerne ser bragt i anvendelse som medicin.

Der er heldigvis allerede bragt flere elementer i spil.

Tidligere i år besluttede regionsrådet, at der skal oprettes en lægeuddannelse i Region Sjælland, som forventeligt vil starte op allerede i 2018 eller 2019.

Derudover er de Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Danske Regioner for nylig blevet enige om en ny overenskomst, der blandt andet gør det mere økonomisk attraktivt for læger at drive praksis i områder med ringe lægedækning.
Der er dog stadig behov for yderligere tiltag, hvis vi skal komme i mål med lægedækningen i Region Sjælland. Vi har behov for en større dimensionering af antallet af uddannede læger med speciale i almen medicin, så Østdanmark kan komme på niveau med Vestdanmark, hvor der ganske simpelt er flere læger pr. indbygger end i vores landsdel. Det kræver en samlet indsats fra Regionen og kommunerne i forhold til Folketing og regering.

Dertil skal lægges tiltag, der virker helt individuelt på lægeniveau. Det kunne eksempelvis være – som det blev fortalt i 21-Søndag på DR1 – at en læge får stillet en bus med arbejdsstation til rådighed for derved at kunne køre fra hendes bopæl i Greve til en praksis på Falster. Det kunne være muligheden for at dele en fuldtidsstilling, da mange typisk yngre kvindelige læger også lægger stor vægt på at få en god balance mellem arbejds- og familielivet. Det kunne være at etablere vikariater til lægestuderende, som derved får ”snuset” til arbejdspladsen, og får skabt kendskab til kollegaer, lokalområdet m.v., hvilket alt andet lige gør det lettere at rekruttere lægen efter endt uddannelse.

Nytænkende og innovative løsninger skal vi have flere af. Det kan godt lade sig gøre, hvis vi indretter systemet, så der er plads til nye og alternative løsninger på udfordringerne. Der skal være læger til alle –også i Faxe og Haslev.


© Copyright 2017 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Kommentarer til artiklen:

Lad os nu se om der bliver råd til det ?

Hvor vil Venstre finde pengene fra ?

Regeringen vil give gigantiske skattelettelser.

Ved folketingets åbning er der ingen der kommer til at betales for Venstres Ægteskab med LA.

Hverken dagpengemodtager.
Ikke Ældre.
Ikke Handikappede.
Ikke studerende på SU
Ikke de rigeste i Danmark.
Ikke Postnords aktionærer.
mv... Listen er lang.

(Måske har Skatteminister Chr. Jensen lavet en hemmelig duplikerings central under Chr. Borg hvor han selv trykker ekstra pengesedler + Gratis kreditkort til særligt udvalgte?)

Hvem ved... for ingen i Venstre har et bud på hvem der skal betale for de skattelettelser som de vil udskrive.

Måske skal pengene findes i det kæmpe "overskud " som PostNord har" ?

Hvem kender Venstres private økonomi udregninger. Befolkningen gør ikke !

Så der må da være råd til døgnbemannede læger i hver en flække i by og på land.

Det ser ud til at regeringsmagten er gået venstre til hovedet, i en sådan grad at det totalt er tæt på et offentligt økonomisk kollaps. - Men dette opdager de nok en dag !

Kurt, 14-10-2017 01:27:17


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
For at indsende din kommentar skal du indtaste billedets tal og bogstaver i feltet nedenfor.
Kan du ikke se hvad der står så klik på billedet for at få en ny.

Indtast nummer og bogstaver .


Flere nyheder i denne sektion:

- Fremtiden er faglært og det kræver kloge hænder
- Er ligestilling ligegyldigt?
- Det klæder ikke Faxe Kommune
- Ivan Lillengs voksende troværdighedsproblem
- Spildevandet spøger stadig
- Branchepakkeforløb...
- Er ligestilling ligegyldigt?
- Fortsat udvikling - også i lokalsamfundene
- Uroligheder i Haslev og medvirkende årsager til disse
- Terslev har brug for ny hal
- Spild af tid
- Tak til hjemmeplejen