Julemusical på Stevns er ved at tage form

Mandag 9. oktober 2017 kl. 15:24

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Julemusical på Stevns er ved at tage form
Fredag den 8. december kl. 19.30 har Stevns Friluftsscene premiere på årets juleforestilling „Mord på Nordpolsekspressen”.

Forestillingen spiller i Kulturhuset Harmonien i Rødvig følgende to dage: Fredag den 8. december kl. 19.30. Og lørdag den 9. december kl. 19.30. En standardbillet koster 250 kr.

Forestillingen er en helt ny julemusical, skrevet af lokale aktører.
- Den er fyldt med masser af sjov, humor, kærlighed, (u)hygge, gys, vidunderlige karakterer og kendte melodier og sange, som lige har fået et twist eller to. Sådan beskriver Sophie Jørgensen fra Stevns Friluftsscene musicalen.

Det er 2. søndag i advent, og vi befinder os på Nordpolsekspressen med direkte kurs mod Nordpolen, hvor Julemanden har inviteret til julebal. Dette julebal holdes kun hvert 100. år og kun for særligt udvalgte gæster udpeget af Julemanden selv.

Gæsterne, der blandt andre tæller Kaptajn Haddock, Robin Hood og Tornerose, er i feststemning. Men stemningen ødelægges brat og brutalt, da en person findes myrdet om bord på toget.

- Heldigvis befinder detektiven Shirley Holmes sig på toget, og inden gæsterne får set sig om, er ALLE under mistanke. Hvem begik mordet, hvem har det bedste motiv, og hvad er mordvåbnet? Sådan lyder introduktionen fra Stevns Friluftsscene.

Der findes yderligere praktisk information om musicalen på www.stevnsfriluftsscene.dk.

Tekst: Thomas Sørensen, praktikant

© Copyright 2017 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
For at indsende din kommentar skal du indtaste billedets tal og bogstaver i feltet nedenfor.
Kan du ikke se hvad der står så klik på billedet for at få en ny.

Indtast nummer og bogstaver .


Flere nyheder i denne sektion:

- 3 spillere udvalgt til Special Olympics
- Sidste udkald til Mini-Bogmesse i Haslev
- Julestue på Det Gamle Seminarium
- Vandt 10.000 kr i Haslev Handelsstandsforenings julekonkurrence
- Faxe Rotary uddelte julehjælp til lokale kirker
- Hjælp Sparekassen med at pynte juletræ
- Fedt nyt udeområde til de unge
- Faxe Forsyning fejrer 10 års jubilæum
- Julekort er stadig moderne
- Høflig nisse åbner døren og bukker
- Klovnen Tulles juleshow gjorde mange glade
- Juletræet blev tændt