Lokalpolitik drejer sig om borgeren ikke politisk fnidder

Mandag 9. oktober 2017 kl. 11:19

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Lokalpolitik drejer sig om borgeren ikke politisk fnidder
Indlæg af:
Jakob Ebbesen
Byrådskandidat for
Dansk Folkeparti
Strandvejen 14
Faxe Ladeplads

For den almindelige borger er politisk ævl, kævl og kamp i bund og grund uinteressant. Det interessante er til gengæld det, som partierne kan blive enige om. For det er det, som borgeren mærker i dagligdagen.

Med det som udgangspunkt besøgte jeg på Dansk Folkepartis og egne vegne de partier, som stod i et blæsende Haslev på kulturaftenen. Her uddelte sympatiske mennesker med kraven slået op valgmateriale.

Derefter er det en glæde at konstatere, at DF vil kunne begynde et samarbejde med stort set alle partier. Selvfølgelig ikke på alle områder, men eksempelvis om den kollektive trafik med SF, om at nedsætte tiden for sagsbehandling med LA, om at få uddannelser til kommunen med De Radikale, om at sikre at ledige står til rådighed på arbejdsmarkedet med Venstre, om at have skoler i nærområdet med Enhedslisten.

I DF arbejder vi ikke for ministerbiler eller formandsposter i diverse udvalg, men for at få gennemført mest mulig vores politik gennemført. Det løfte vi giver, giver vi til vælgerne. Og det er løftet om at få gennemført så meget af DF’s politik som muligt. Sådan er virkeligheden, når det drejer sig om politik i folketinget. Og sådan vil DF også arbejde i byrådet. Det er ikke en synd at kunne samarbejde med dem, der ofte er ens politiske modstandere. Det er en styrke.

© Copyright 2017 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
For at indsende din kommentar skal du indtaste billedets tal og bogstaver i feltet nedenfor.
Kan du ikke se hvad der står så klik på billedet for at få en ny.

Indtast nummer og bogstaver .


Flere nyheder i denne sektion:

- Fibernet i Faxe Ladeplads?
- De Hvide Dronninger vil være en forfærdelig fejl
- Er det nødvendigt at Royal Unibrew kan bygge så højt?
- Kostpolitik eller ej?
- Hvide Dronninger er ikke kystbeskyttelse
- To forskellige forklaringer kan ikke begge være sande
- Tak for opbakningen
- Faxe Kommune skaber problemer for sig selv på rehabiliteringsområdet
- Jobopslag - leder søges til Faxe Kommune
- Uhensigtsmæssig fjernstyring
- Frivillighed - en hjertesag
- Region Sjælland dør af hjertestop