En købmand med K er ikke mere

Mandag 9. oktober 2017 kl. 10:14

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

En købmand med K er ikke mere
Efter lang tids sygdom sov købmand Villy Jensen stille ind i sit hjem i Faxe Ladeplads fredag aften.


Dem der kendte Villy hviste hvor stort og godt menneske han var. Efter flere års arbejde i Brugsen kom han til Niels Fog hvor han var med til at åbne Supermarkedet på Postvej i Faxe Ladeplads. Han ofrede alt sin arbejdstid og næsten også fritid på forretningen. Når han endelig havde fri elskede han at køre tur i sin blå Mercedes og se gamle Morten Korch film i fjernsynet. Det var bare hans liv.

Han var vellidt blandt kunder og kolleger. Der var ikke nogen der gik forgæves, hvis de manglede noget eller havde en personlig ting de ville snakke om. Han var der bare. Som ung tog han ud og spillede på sit hammondorgel til mange gode fester. Om sommeren spillede og sang han på fortovet uden for forretningen til glæde for alle kunderne.

Jeg lærte Villy at kende for over 40 år siden da vi kørte motorløb sammen. Senere fik jeg den glæde og oplevelse at arbejde for ham som slagtermester i over 8 år. Ikke en eneste dag trak min cykel baglæns når jeg skulle på arbejde. Vores børn har arbejdet for Villy, og når de som voksne kom hjem, skulle de altid ned at sige hej til ham.

Da Villy et år hørte at Hylleholtcenteret havde sparet juletræet i opholdsstuen væk, kørte han straks der over med juletræ - lys og pynt. Sådan var han bare.
Villy oplevede desværre 2 gange at blive udsat for væbnet røveri i forretningen, hvor han gik helt op til røverne for at beskytte sit personale, som var mere vigtigt for ham.

Røverierne satte desværre alvorlige ar og spor i hans krop og sjæl, som han aldrig overvandt.

Da forretningen lukkede for nogle år siden glædede han sig til have tid til at nyde familie og venner. Det blev desværre et liv med flere indlæggelser på hospitaler, og til sidst kunne hans hjerte ikke mere.

Mine tanker går til Elzbieta som nu sidder alene tilbage i deres lille hus.

Æret være hans minde.
Erik Molnit

Bisættelsen finder sted fra Hylleholt Kirke lørdag den 14. oktober kl. 13.00

© Copyright 2017 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
For at indsende din kommentar skal du indtaste billedets tal og bogstaver i feltet nedenfor.
Kan du ikke se hvad der står så klik på billedet for at få en ny.

Indtast nummer og bogstaver .


Flere nyheder i denne sektion:

- 3 spillere udvalgt til Special Olympics
- Sidste udkald til Mini-Bogmesse i Haslev
- Julestue på Det Gamle Seminarium
- Vandt 10.000 kr i Haslev Handelsstandsforenings julekonkurrence
- Faxe Rotary uddelte julehjælp til lokale kirker
- Hjælp Sparekassen med at pynte juletræ
- Fedt nyt udeområde til de unge
- Faxe Forsyning fejrer 10 års jubilæum
- Julekort er stadig moderne
- Høflig nisse åbner døren og bukker
- Klovnen Tulles juleshow gjorde mange glade
- Juletræet blev tændt