Største udstilling nogensinde med værker af Henning Büllier

Mandag 9. oktober 2017 kl. 09:46

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Største udstilling nogensinde med værker af Henning Büllier
Henning Büllier ved et af hans værker

Det lille Galleri - Skovfogedstedet i Store Heddinge:

Lørdag den 14. oktober er der fernisering på den største soloudstilling nogensinde, med værker af den verdenskendte kunstner Henning Büllier, der bor og har atelier i Faxe Ladeplads.

I foråret var der også en udstilling af Henning Büllier i „Det lille Galleri - Skovfogedstedet“ på Skovvejen og den blev så stor en succes at Martin Svendsen og Henning Büllier besluttede, at der også skulle være en udstilling her i efteråret.

Der er åbent hus lørdag den 14. og søndag den 15. oktober fra kl. 10 til 17, men udstillingen kan ses frem til den 15. november. Det vil dig være en god idé at komme i den første weekend, da der her er 20% rabat på malerierne.

Og så er der hollandsk auktion. Et af Henning Bülliers værker, der normalt koster 42.000 kr. sættes til salg for kun 24.000 kr. og for hver time der går, sættes prisen ned med 1.000 kr. Spørgsmålet er så hvor længe man tør vente med at købe værket...

Büllier regnes i dag for en af Danmarks mest kendte surrealistiske kunstnere. Hans utroligt detaljerede verden er helt speciel. Jo mere man kigger på hans værker, jo flere detaljer får man øje på - så pas på, det tager tid at besøge udstillingen.


Er blevet kaldt provokerende og sågar blasfemisk
Henning Büllier havde sin første officielle udstilling 1970 sammen med den senere kendte nyrealist Ole Ziger. De første mange år eksperimenterede Büllier både med naturalisme, kubisme og nonfigurative temaer, dog med afstikkere til surrealismen. Og her fandt han de udfordringer de andre genrer ikke havde givet ham.

Den første udstilling med surrealistisk kunst fandt sted i Karlslunde Strandkirke i 1980. En udstilling bestående af syv malerier med titlen „Story of Creation” - temaer fra skabelsesberetningen som beskrevet i 1. Mosebog med et maleri for hver af de syv dage. Dette temavalg, samt andre af lignende beskaffenhed, medførte at Büllier i visse kredse er blevet kaldt provokerende og sågar blasfemisk.

Henning Büllier har et ønske om ikke at ligne andre kendte surrealister, hvorfor han næsten altid tager udgangspunkt i dagligdags ting eller konkrete motiver fra mange udenlandsrejser.

Undervejs i maleriets tilblivelse tilsættes en masse finurligheder, som gør maleriet ekstra spændende, men dog ikke i en grad, så det oprindelige motiv ikke kan genfindes.

Den teknik Büllier anvender er af meget gammel oprindelse, idet den kan henføres til de gamle sydeuropæiske mestre. I maleriet eksperimenteres med forskellige laktyper, ligesom mestrene gjorde.

Spøjse ideer der dukker op undervejs i fremstillingen af værkerne, vurderes og forsøges indarbejdet i værket. Selv ikke den mindste detalje er for lille at tage med, nogle gange er detaljerne så små, at Büllier må bruge „kikkertbriller” og pensler med ganske få hår.

Det betyder også, at betragteren af Bülliers værker kan blive ved med at gå på opdagelse i malerierne, og lang tid efter det første kig, få øje på nye ting.

Læs om galleriet her: http://www.skovfogedstedet-bed-and-breakfast.dk/
Se flere af Henning Bülliers værker på hjemmesiden www.art-bullier.com.

Tekst: Torkild Svane Kraft. Foto: Torkild Svane Kraft, Christian Kopranen


Der arbejdes meget koncentreret

© Copyright 2017 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
For at indsende din kommentar skal du indtaste billedets tal og bogstaver i feltet nedenfor.
Kan du ikke se hvad der står så klik på billedet for at få en ny.

Indtast nummer og bogstaver .


Flere nyheder i denne sektion:

- 3 spillere udvalgt til Special Olympics
- Sidste udkald til Mini-Bogmesse i Haslev
- Julestue på Det Gamle Seminarium
- Vandt 10.000 kr i Haslev Handelsstandsforenings julekonkurrence
- Faxe Rotary uddelte julehjælp til lokale kirker
- Hjælp Sparekassen med at pynte juletræ
- Fedt nyt udeområde til de unge
- Faxe Forsyning fejrer 10 års jubilæum
- Julekort er stadig moderne
- Høflig nisse åbner døren og bukker
- Klovnen Tulles juleshow gjorde mange glade
- Juletræet blev tændt