Stor eftersøgningsøvelse i Haslev på lørdag

Mandag 9. oktober 2017 kl. 09:37

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Stor eftersøgningsøvelse i Haslev på lørdag
Foto fra træning i Hundetjenesten.nu - en figurant er fundet og hunden bliver ved med at gø indtil dens ejer når frem

Haslev: I den kommende weekend er omkring 20 medlemmer af „Hundetjenesten - Forsvundne Personer“ samlet i Haslev.

Lørdagen er afsat til en stor realistisk øvelse der meget gerne skulle slutte med at en „forsvundet“ person bliver fundet. Det er i hvert fald hvad de to arrangører af øvelsen, Kim Brix fra Faxe og Torkild Kraft fra Faxe Ladeplads, håber på - og forventer.

Hvem der er „forsvundet“, hvorfra vedkommende er forsvundet og hvor man kan forvente at se eftersøgningshundene i aktion, ønsker arrangørerne ikke at fortælle - for de hundeførere der deltager i øvelsen, må ikke på forhånd vide noget.

- Øvelsen skal jo være så realistisk som muligt, siger Kim Brix.

Han vil dog godt afsløre at man sikkert vil kunne møde hundene, og deres ejere, i selve Haslev og i omegnen af Haslev.

Hundene vil oftest søge uden at være i line, men Torkild Kraft gør opmærksom på at der udelukkende er tale om meget omgængelige hunde - der alle har gennemgået en længere uddannelse og efterfølgende har været til en krævende prøve, før de er blevet certificeret af Hundetjenesten.

Haslev Amatør Bokseklub på Finlandsgade har stillet deres lokaler til rådighed for Hundetjenesten hele weekenden. Meny i Faxe og Mesterbageren i Haslev giver morgenbrød hhv. lørdag og søndag.

Du kan læse mere på hjemmesiden www.hundetjenesten.nu


Medlemmer af Hundetjenesten under en pause på en rigtig eftersøgning af en forsvundet person. Til venstre Dorte Boysen og hendes Schapendoes Happ

© Copyright 2018 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
For at indsende din kommentar skal du indtaste billedets tal og bogstaver i feltet nedenfor.
Kan du ikke se hvad der står så klik på billedet for at få en ny.

Indtast nummer og bogstaver .


Flere nyheder i denne sektion:

- Hjerteforeningen har brug for din hjælp et par timer
- Vinterjazz i Kongsted Kirke
- Generalforsamling og 50 års jubilæum i Røde Kors
- Russisk trio i Faxe Kirke
- Roklubben Viking fylder 75 år - flot jubilæumsskrift på vej
- De olympiske lege for skolerne
- Popmessen – en førsteopførelse
- Store oplevelser på Christiania og i Operaen
- KuBA Art Messe
- Livet på herregården Aalholm for 100 år siden
- Diamantbryllup
- Foredrag om Gummi-Tarzans far, Ole Lund Kirkegaard