Træning er vigtigere end talent

Fredag 11. august 2017 kl. 09:50

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Træning er vigtigere end talent
Talenttræner Steen Knudsen fra HB Køge giver drengene masser af god boldtræning, og de så top motiverede ud.

Træning er vigtigere end talent
Her øver drengene finder.
Sådan lyder talenttræner Steen Knudsens mantra, når han træner det nye talenthold for regionen på Haslev FCs kunstgræsbane. Så vil man gerne nå langt, er det med at tage træningsskoene på...


Der er fuld koncentration under træningen, når det lokale talenthold for drenge træner på HFCs kunstgræsanlæg.

Talentholdet er et nyt initiativ der kom i stand i foråret mellem HB Køge og Haslev FC. Drengene er fra Haslev, Rønnede, Faxe Ladeplads, Faxe, Karise, Bjæverskov, Dalby og Holmegaard. Her i foråret var det årgangene 04, 05, og 06, der blev trænet under kyndig vejledning af T+ træner Steen Knudsen fra HB Køge.

Oscar og Bertil, som begge er 11 år og fra Rønnede IF synes at talenttræningen er rigtig sjov:
- Vi løber mere til træningen i vores egen klub. Her bruger vi meget bolden i træningen, fortæller de.

Og sådan ser det også ud da træningen går i gang. Der er fuld fokus lige fra start fra drengenes side, og der bliver øvet driblinger og meget andet med boldene. Træningen er meget koncentreret, og drengene ser ud til at være glade for den målrettede træning.

Træneren er Steen Knudsen, som er sportschef i Herfølge Boldklub og Talent og U17 ligachef i HB Køge.

Om talenttræningen i Haslev fortæller Steen: - Det her er et langsigtet talentprojekt, og vi har længe samarbejdet med Haslev FC, som nu er blevet en slags minikraftcenter for talenttræningen, bl.a. pga kunstgræsbanen, fortæller Steen.

- Vi håber på, at vi ved at komme her og komme ud i klubberne, kan være med til at give det hele et løft. De bedste spillere kommer ind til os, men målet er, at dem der ikke kommer ind til os, de næstebedste, gør niveauet højere i de mindre klubber, fortæller han.

Ønsket er, at spillerne bliver i de små klubber så længe som muligt, men skal de videre, skal de gerne skifte senest som U13 til en klub med et godt træningsmiljø.

- Det vigtigste er, at udviklingen er i højsædet. Det er vigtigere end at vinde om lørdagen. Og guldalderen er 10-14 år, her kan de tilegne sig færdigheder hurtigere. De kan godt tilegne sig dem senere, mens så skal de bruge meget mere tid, fortæller Steen.

Hård træning slår talent
Steen fortæller passioneret om hans syn på træning, talenter og fodbold:
- I de fleste tilfælde slår hård træning talent, fortæller han og fortsætter: - Hvis man er passioneret og gerne vil være god, er fodbold ikke bare noget der skal overstås. Det kræver træning. De samme gælder skolen, det er heller ikke bare noget der skal overstås. Det gælder om at være i nuet, så bliver man den bedste udgave af sig selv, fortæller Steen, som mener, at det er fordybelsen der er udfordret i disse år.

De unge skal kunne mange ting nu, bl.a. være på de socaile medier. Og de skal jo tage tiden et eller andet sted fra. Steen mener det går ud over fordybelsen, og det at nå at blive dygtig til et eller andet. Om det så er til at læse eller til fodbold.
- Det er den oplevelse jeg har. Hvis man skal blive god til noget, så skal man fordybe sig, og det skal man altså desværre også til fodbold. Man kan ikke bare ligge derhjemme og drømme sig til at blive den nye Messi, man er nødt til at træne. Og fordybelsen er vigtig at bibeholde, hvis man gerne vil være dygtig til noget, fortæller han.

- Jeg brænder for at de unge skal have muligheder for at dygtiggøre sig og blive taget seriøst når de går til idræt. De skal også have de bedste muligheder for at udvikle sig, og de skal synes det er sjovt.

- Ideelt set, hvis den allerbedste spiller samtidig var voldtsom arbejdsom, både til træning og til kamp, så ville han jo selvfølgelig blive meget bedre end ham der kun arbejder hårdt. Jeg har jo med elitespillere at gøre, men jeg tror vi kan træne mange andre spiller bedre. Mantraet er »Talent slår ikke hårdt arbejde«. Talentet gør det lettere, men hvis man ikke gider arbejde, kommer man ikke så langt, fortæller Steen, som lægger vægt på, at jo dygtigere man er til at give de unge spillere værktøjer, jo større er chancen for at »ikke-talenter« kommer op og spille i elitært miljø.

Efterårets talenter
Efterårets talenthold starter op den 23. august, og der er stadig flere pladser på holdet. Det er trænerne i de enkelte klubber der indstiller børnene til talentholdet, som i efteråret er for årgangene 05, 06, 07 og 08.

Den ene af drengene fra forårets talenthold er blevet indstillet til HB Køge.


Der var fuld fokus fra drengenes side når der var talenttræning på Haslev FCs kunstgræsbane.

© Copyright 2017 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
For at indsende din kommentar skal du indtaste billedets tal og bogstaver i feltet nedenfor.
Kan du ikke se hvad der står så klik på billedet for at få en ny.

Indtast nummer og bogstaver .


Flere nyheder i denne sektion:

- Krybbespil
- Julekaravanen kom på besøg
- Det drejer sig om ordentlighed
- Færdselskontroller
- Faxe Sundhedscenter får ny leder
- Baldonis Julecirkus kommer til Faxe - vind billetter med Faxe Bugten
- 3 spillere udvalgt til Special Olympics
- Sidste udkald til Mini-Bogmesse i Haslev
- Julestue på Det Gamle Seminarium
- Vandt 10.000 kr i Haslev Handelsstandsforenings julekonkurrence
- Faxe Rotary uddelte julehjælp til lokale kirker
- Hjælp Sparekassen med at pynte juletræ