Vores arbejdsmarkedsmodel er under pres

Torsdag 10. august 2017 kl. 10:40

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Vores arbejdsmarkedsmodel er under pres
Af Per B. Thomsen
Afdelingsformand i 3F Midt & Østsjælland

I 20 år har der aldrig været så få mennesker mellem 16-64 år på overførselsindkomst, som der er nu. Det burde betyde, at antallet af personer i job tilsvarende var det højeste i 20 år, men det er ingenlunde tilfældet.

Desværre dækker tallene i udstrakt grad over, at mange er faldet igennem vores sociale sikkerhedsnet og står uden forsørgelsesgrundlag. For eksempel har 83.079 ledige mistet dagpengene siden 2013, da dagpengeperioden blev skåret ned til to år. Og oven i hatten kommer alle dem, som er faldet ud af kontanthjælpssystemet.

Og efter 1. juli er konsekvenserne af dagpengereformen trådt i kraft. Den indeholder bestemt forbedringer i forhold til muligheden for at få en lidt længere dagpengeperiode, men også en yderligere økonomisk sanktion i form af en karensdag, hvis ikke man får mindst 20 dages arbejde hver gang, der er gået fire måneder. Og til januar bliver dagpengesatsen lavere, som resultat af skattereformen for 2012, hvor man besluttede at ”mindreregulere” overførselsindkomster fra 2018.

Da man lavede dagpengereformen i 2010 kaldte økonomer, socialrådgivere, fagbevægelsen og politikere reformen for historiens ”største anslag” mod den danske model – og det mærker vi tydeligt konsekvenserne af nu.

Den økonomiske utryghed vi skaber ved at forringe dagpengesystemet kan få store konsekvenser for samfundsøkonomien. For når man ikke længere har vished for en økonomisk sikring, hvis man skulle miste sit job, så er man mindre villig til at acceptere fleksible opsigelsesfrister som arbejdstager og man holder også op med at bruge penge ift. privatøkonomien. Og omvendt, så tør man ikke som arbejdsgiver investere under økonomiske opsving i frygt for ikke at kunne komme af med arbejdskraften igen, når efterspørgslen falder. Det bliver altså gensidigt ufleksibelt for arbejdstager og arbejdsgiver og kan føre til økonomisk stilstand, når man forringer dagpengesystemet.

Samtidig er reformen, dens konsekvenser og efterdønninger et skridt imod løndumping og et arbejdsmarked, hvor man spiller lønmodtager ud mod lønmodtager i en nedadgående spiral.

For når dagpengesystemet forringes, så svækkes incitamentet til at organisere sig i en a-kasse og fagforening, deraf svækkes forhandlingskraften ved overenskomsterne, og det bliver derfor sværere at fastholde ordentlige løn-og arbejdsvilkår.

Altså når det faglige fællesskab smuldrer, så bliver det alles kamp mod alle. Og så er det, at man får et lavtlønsarbejdsmarked, som vi kender det fra Tyskland.
Vi må ikke glemme, at det var den borgerlige regering, der i 2010 strammede grebet om arbejdstagerne og den danske model. Vi mærker konsekvenserne nu.

Det er et dyrt offer Løkke og co. er villige til at bringe, for at kunne give topskattelettelser endnu en gang. Dyrt i mere end én forstand.

© Copyright 2017 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Kommentarer til artiklen:
Hej
Per

Tak for dit svar på mit indlæg omkring Fleksjob.

Vi er iøvrigt enige på en lang række områder. Derfor er det også trist at man som handikappet Fleksjobber skal se at en Socialdemokratisk ledet regering under Thorning sætter en ellers velfungerende ordning under så volsomt økonomisk pres. Dette var vores daværende s regering ikke tvunget til - men gjorde det af egen drift !
Og det er klart at man uden problemer kunne få de borlige med i forligskredsen - Og endda helt uden problemer. Blot at det gav mulighed for skattelettelser når de engang kom til magten !
(Det gjorde de)

Ordningen omfattede ikke blot nye kollegaer som blev kroniske syge af den ene eller anden årsag. Men den fastlåste også de mennesker som i forvejen var i fleksjob og så en mulighed for et fleksjobskifte. De blev nu fastlås medmindre at de ville tabe løn kr.

I starten begrunde daværende arbejdsminister Mette Fredriksen at bagrunden for en ny Fleskjobordning, var at man som bankdirktør kunne ansættes i et fleksjob og tjene en mio. om året. med 50% offentligt løntilskud.
Dette var dog et rimeligt fornuft synspunkt, da det så frem ville være totalt urimeligt. - Virkligheden var blot en anden ! ! - For da pressen gik på sagen, kneb det hos Mette med at finde eksemplet. - Det eksisterede ikke ! (men det lød jo meget godt som argument for besparelserne.

Men hendes daværende argument vil jeg kalde totalt Politisk probagande. For den mulighed kunne S blot have fjernet via lovindgreb hvis det iøvrigt var rigtigt, hvilket det ikke var.

Jeg er sikker på at der går 100 vis af Fleksjobbere rundt i danmark med en stor og rimelig erhvervsevne i behold, som ønsker et job skifte af egen drift pga. dårligt arbejdsmiljø udlisiteringer mv. Men de er fastlåste, pga. Mettes reform, som rammer dem med tilbagevirkende kraft, omkring løn. - Også ved ledighed, og i serdeleshed ved Flesjobskifte.

Der var dog ingen der tvang en s ledet regering til så voldsomme forringelse på fleksjob området.

Pt. er kommunerne ved at drukne i bevilgede fleksjob sager. Folk der kan arbejde ganke få timer om ugen, og selv skal finde deres fleksjob. - Deres tidsfrister for bevilingen er ved at udløbe. - Kommunerne har brugt tiden til langvarige gratis praktik forhold, i stedet for en kort praktik periode der gene skulle udmunde i en ansættelse. - Hos dem kan møllen starte forfra - Med anbefalinger fra læger mv.

S får aldrig min stemme mere. Jeg støtter ikke et parti der af egen selvdrift direkte modarbejder deres egne, og de grupper af svageste lønmodtagere som de burde være garentii for !

De fleste af dem der i øvrigt var Politiske bagmænd for Sparemanøvren er forsvundet fra dansk politik ret hurtigt efter.: Bjarne Corydon - Thor Møger - Karen Hækkerup.

Det er det man reelt kalder levebrødspolitikkere. De er væk når deres reformer skal omsættes udmøntes hos den alm. arbejder/ lønmodtager.

Så det er for sent at slagte dem politisk for det lort de har lavet.

Ja, den måde vi ordner tingen på i Danmark er under pres. EN måde som vores Politikkere selv har valgt.

Super tak fordi at du gav dig tid til at svare på mit indlæg til dit læserbrev.

Jens







Jens, 15-08-2017 22:59:03

Hej Jens

Tak for dine bemærkninger til mit indlæg.

Og ja, det er rigtigt, at man som fleksjobber ikke er omfattet af dagpengeloven og dermed heller ikke af samme lovgivnings medfølgende pligter og rettigheder.

Og ligeledes ja, der er sket ændringer i fleksjobordningen. Selve ordningen er som udgangspunkt god, da den sikrer den enkelte en fortsat tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed en lønindtægt, selv om arbejdsevnen af den ene eller anden årsag er nedsat.

Men i lighed med andre ordninger, hvor der sker udbetalinger fra det offentlige - overførselsindkomster, ja så er fleksjobordningen også blevet revideret, hvor du har ret i, at det først og fremmest er sket for – sagt på rent dansk - at spare penge.

I 3F har vi hele tiden talt imod forringelser i de offentlige ydelser eller skærpede muligheder for at modtage dem, uanset det drejer sig om kontanthjælp, førtidspension, fleksjob eller dagpenge.

Det gør vi fordi det er uretfærdigt - det gør ikke dig, mig eller andre mere arbejdsduelige eller raske, ved at gøre os fattigere når og hvis vi rammes af ændrede livsvilkår på grund af eksempelvis sygdom eller ledighed.

Derfor skal vi også have stoppet den nedadgående spiral, hvor dem der har mindst, får mindre og dem der har mest, får mere.

I det synspunkt er vi enige – kan jeg se og er vi mange nok, ja så kan vi også ændre vilkårene til det bedre…

Afslutningsvis i forhold til rettigheder i et fleksjob – som fleksjobber er man omfattet af den overenskomst der er gældende på virksomheden.

På ikke overenskomstdækkede virksomheder aftales løn- og arbejdsvilkår med den enkelte, men man skal, så vidt det er muligt, tage udgangspunkt i en relevant sammenlignelig overenskomst.

Og dermed er der også en god grund til, at være medlem af en rigtig fagforening, selv om lovgivningen ikke åbner mulighed for et medlemskab af a-kassen.

Per Thomsen, 14-08-2017 14:36:42

Ja, særligt hvis man kommer ud for en arbejdsulykke og er ansat i et Fleksjob.

Så har man IKKE de samme rettigheder heller ikke når det drejer sig om Dagpengeret ! - Dette kunne 3f samt LO have gået til kamp for forlængst.

3F skriger op om hvor stor en gevinst det har været at lave den gamle fleksjob ordning om. En ordning hvor man oprindeligt fulgte de kollektive overenskomster, og som udgangspunkt fik fuld løn.

Både fagforeningerne og den tidligere Thorning regering har i den grad svigtet de handikappede på arbejdsmarkedet.

Herunder 3f"s medlemmer som også bliver syge af at gå på job.

De eneste der har haft gavn og særligt økonomisk gevinst af den ændrede flesjobordning er kommunerne. Pludselig kunne de finde job til de handikappede - Hvorfor mon ?

Og hvem betaler gildet ?

Indtil videre kan 3f jo arbejde for at Danmarks flere hundrede tusind fleksjobbere får ret til Dapenge ved ledighed. Det har de ikke pt. - Men mange af dem er medlem af en fagforening !!
Jens, 13-08-2017 21:45:28

Tak for dine kommentarer Michael Nielsen, hvor det jo som udgangspunkt ikke giver den store debat, når man er enige og i dette tilfælde, vi er enige.

Og alligevel, så peger du jo på et centralt punkt – hvordan agerer vi som forbrugere og hvor stor en magt har vi hver især og i grupper, i forhold til at præge det samfund vi ønsker os.

Står vi sammen – tilstrækkeligt mange og undlader at benytte leverandører der ikke lever op til den standard eller norm vi ønsker os, det kan være alt fra kvalitet til hvilke ansættelsesforhold der bydes medarbejdere, ja så virker konkurrenceparameteret og virksomheden må rette ind efter efterspørgslen, hvis den vil overleve.

At der er en overenskomst på eksempelvis en restaurant, burde i langt højere grad end i dag, betragtes som et kvalitetsstempel og et forhold restauranten aktivt kan bruge i sin markedsføring, for at skaffe jeg yderligere kundegrundlag.

I fagforeningen arbejder vi netop ud fra de principper, at der skal være stolthed og markedsføringsfordele ved at tegne en overenskomst, samtidig med, at man sikrer sine ansatte ordentlige løn- og arbejdsvilkår ud fra vores aftalesystem.

Det burde være en win-win situation, men når det er sagt, så er der bestemt alt for få spisesteder der har overenskomst, vi har fokus på udfordringerne og de indgår i den opsøgende del af vores arbejde.

Spisesteder med OK forhold kan ses på dette link www.okforhold.dk

Per Thomsen, 12-08-2017 08:27:58

Men hvordan harmonerer det lige med at 3F sydsjælland søger en fotograf, til at tage billeder til deres artikler på tryk og net - dog uden at fotografen får betaling, ordnede forhold, l'n og arbejdsvilkår?
Kenneth M. Nielsen, 11-08-2017 18:19:39

Helt enig Per - derfor kan man kun opfordre til at man melder sig ind i en fagforening, som kæmper for ordnede løn og arbejdsvilkår, og ja det koster jo lidt, men pengene er givet godt ud.

Så håber jeg også at Byrådet ikke holder arrangementer på de steder hvor der ikke er indgået overenskomster som eksempelvis Rønnede Kro.
Michael Nielsen, 11-08-2017 12:24:42


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
For at indsende din kommentar skal du indtaste billedets tal og bogstaver i feltet nedenfor.
Kan du ikke se hvad der står så klik på billedet for at få en ny.

Indtast nummer og bogstaver .


Flere nyheder i denne sektion:

- Fremtiden er faglært og det kræver kloge hænder
- Er ligestilling ligegyldigt?
- Det klæder ikke Faxe Kommune
- Ivan Lillengs voksende troværdighedsproblem
- Spildevandet spøger stadig
- Branchepakkeforløb...
- Er ligestilling ligegyldigt?
- Fortsat udvikling - også i lokalsamfundene
- Uroligheder i Haslev og medvirkende årsager til disse
- Terslev har brug for ny hal
- Spild af tid
- Tak til hjemmeplejen