Håndboldfitness – starter igen onsdag den 9. august

Lørdag 5. august 2017 kl. 12:15

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Håndboldfitness – starter igen onsdag den 9. august
Håndboldfitness starter på onsdag den 9. august

Håndboldfitness – starter igen onsdag den 9. august
Håndboldfitness er en sjov og motiverende måde at dyrke motion på, som samtidig giver dig utrolig velvære, da der er så mange elementer indbygget i programmet at du får rørt stort set alle dele af kroppen – også lattermusklerne.

Team Faxe Håndbold har nu haft Håndboldfitness på programmet i et par år og på de 3 hold der kører har man fået bygget en fast skare af udøvere op – men der er plads til mange flere på holdene der kører onsdag formiddag, onsdag aften og lørdag formiddage. Da håndbolddelen kun er en lille del af træningen skal man ikke blive skræmt af navnet Håndboldfitness. Alle kan absolut være med selvom man aldrig har rørt en håndbold.

”Lidt sundere – meget sjovere” lyder mottoet for Håndboldfitness og den måde man afvikler træningen i Team Faxe Håndbold lever fuldt ud op til dette motto.

En lektion Håndboldfitness består af:
Konditionstræning - som starter med opvarmning gennem gang og løb.
Herefter går man over til sjov og alsidig intervaltræning hvor man let kan få pulsen op. Man sætter selv tempoet, og man venter gerne på dig. Hvis vejret tillader det foregår konditionstræningen for det meste udendørs men der er mulighed for at gå indendøre.

Herefter følger styrketræning med egen krop som redskab. Her kører man cirkeltræning med forskellige øvelser som udøves i 2-3 omgange. Onsdage formiddag udføres styrkeøvelser som passer til deltagerens alder og evner. Onsdag aften og lørdage går man lidt mere til den...

Afsluttende spilles der håndbold med bløde bolde efter Streethåndbold-regler hvilket vil sige at der ikke må være fysisk kontakt. Du skal ikke kunne håndboldregler eller være vandt til at spille for at få det sjovt, formålet er leg og at have det sjovt samtidig med at få pulsen op.

Onsdage kl. 9 til 11 er det i sportshallen bag det tidligere Haslev Seminarium at Håndboldfitness finder sted. Onsdage kl. 17 til 19 er det på Vibeengskolen og lørdage kl. 9.00 til 11.00 er det igen i hallen bag det tidligere seminarie.

Hvis du vil høre nærmere kan Torben Jensen kontaktes på tlf. 23383035
Du kan også følge med på Facebook – Håndboldfitness Team Faxe Håndbold.



© Copyright 2017 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
For at indsende din kommentar skal du indtaste billedets tal og bogstaver i feltet nedenfor.
Kan du ikke se hvad der står så klik på billedet for at få en ny.

Indtast nummer og bogstaver .


Flere nyheder i denne sektion:

- Suså festival i 25 år - vindue mod Europa og Danmark
- Stiller op for Borgerlisten
- Aktiv Voksen Idræt i HTT og Stavgang
- Køretur med godt formål
- Havetraktortræk i Spjellerup
- Tureby Loppemarked
- Vandt Faxe Kondi cykel på Lægården
- Røde Fredage - en kommune med lighed
- Flotte resultater for Kongsted Skytteforening
- Villa Gallina løbet
- Matiné på Vemmetofte Kloster
- Byfornyelsen - nu sker der lidt