Bump i Kongsted gør Grunderupvej farlig

Onsdag 2. august 2017 kl. 13:09

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Bump i Kongsted gør Grunderupvej farlig
Indlæg af:
Ken B Hansen,
Grunderupvej 32,
Grunderup

Er der nogle i byrådet som har gennemtænkt, at når man gør en hovedfærdselsåre som Dyssevej og Møllevej om til en stille villavej med hastighedsnedsættende bump, kunne det jo være, at man flyttede noget af den gennemgående trafik over på nogle andre småveje.

Det er i dette tilfælde lykkedes ud over alt forventning. Denne trafik har man nu fået flyttet til Grunderupvej som starter ved Kongsted Kirke og slutter ved Hovedvej A2. Til oplysning bor der stadig mennesker i Grunderup „by“. Men inden længe er der nogle som mister livet.

Grunderupvej som førhen var en nogenlunde stille vej, hvor man kørte efter forholdene, har man nu gjort til en motorvej hvor trafikmængden vel er forøget med ca. 40% og hvor hastigheden er blevet fuldstændig vanvittig.

Som myndighed ved man vel også at denne vej - Grunderupvej - slet ikke er velegnet til al den trafik. Rabatterne er nogle steder så livsfarlige at hvis man som cyklist møder en bil og kører ud i rabatten og rammer et af de store huller som der er, har man en stor chancer for at vælte og komme alvorligt til skade.

Det med at man sætter en entreprenør til at fylde rabathuller op 3-4 gange årligt virker som en skrædder i helvede. Hver gang det har regnet meget, og det gør det i Danmark, forsvinder materialet. Det ligger nu på kørebanen med risiko for stenslag.

Kan man som myndighed se på om man kan lave en trafiktælling - evt. få lavet nogle hastighedsbump på vejen.

© Copyright 2017 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Kommentarer til artiklen:
Både Rønnede og Kongsted har underskrevet deres dødsdom med de sindsyge bump
niels larsen, 03-08-2017 20:14:12


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
For at indsende din kommentar skal du indtaste billedets tal og bogstaver i feltet nedenfor.
Kan du ikke se hvad der står så klik på billedet for at få en ny.

Indtast nummer og bogstaver .


Flere nyheder i denne sektion:

- Pladsen ved Gefion i Faxe Ladeplads
- Venstre vil styrke samarbejdet mellem Faxe Kommune og Region Sjælland
- Hæklede og strikkede bidrag
- Rønnede - og trafik
- Vores arbejdsmarkedsmodel er under pres
- Det er ikke kun nogle få
- Lov og uorden
- Ferie er noget vi har kæmpet os til
- Skolestart - hvem har nøglerne?
- Store Linde siger endnu en gang ja
- Bump i Kongsted gør Grunderupvej farlig
- Vi skal investere i børn - men hvor?