120.000 nye indbyggere i Faxe, men ingen...

Mandag 17. juli 2017 kl. 13:35

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

120.000 nye indbyggere i Faxe, men ingen...
Indlæg af:
Lars Folmann,
Ulstrupvej 6, Tureby.
Kandidat for DF til kommunalbestyrelsen i Faxe og regionsrådet i Sjælland

120.000 nye indbyggere i Faxe - men ikke nogen forøgelse af spildevandskapaciteten!

Hvordan kan det dog hænge sammen at en tredobling af indbyggertallet kan godkendes af forvaltningen, uden en udbygning af renseanlæggene?

Det kan det fordi de er nogle svin… altså de nye »indbyggere” i kommunen.
Forvaltningen har godkendt denne årlige produktionsforøgelse i kommune, uden nogen som helst saglig vurdering af miljøpåvirkningen!

Anatomien i en gris ligner til forveksling et menneske og således også belastningen den tilfører lokalområdet.

Samtidigt har 1500 ejedomme i Faxe kommune fået påbud om at rense deres spildevand, en udgift der løber op i små 200 mio. kr. Disse påbud kræver ifølge loven en nøje vurdering, før man som myndighed må gribe så voldsomt ind i borgernes liv og økonomi.

Jeg har som den eneste af de over 30 tusind påbud der er uddelt på landsplan, betvivlet lovligheden af påbuddet og stævnet Faxe kommune, for at få den ”tredje statsmagts” udtalelse, så dette spørgsmål om lovlighed kan blive afgjort en gang for alle.

Sagen som er under forberedelse ved retten i Næstved er ved at udarte sig til en parodi, i det Faxe kommune prøver at få sagen afvist på en ”procedurefejl”!

Kommunalbestyrelsen i Faxe beviser med denne fremgangsmåde, at flertallet er miljøhyklere og overlader det beskidte arbejde til forvaltningen. Jeg er dog fortrøstningsfuld og anser deres handlemåde som en panisk reaktion på, at de måske ikke har så god en sag, som både borgmester og udvalgsformand Ivan Lilleng ellers har ytret i offentligheden.

Jeg ser frem til mødet med Faxe kommune i byretten og opfordre alle der er ”påbudsramt” at afvente dommen og lader det samtidigt være op til borgerne i Faxe at dømme byrådets generelle miljøpolitik i kommunen.

© Copyright 2017 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Kommentarer til artiklen:
Til I Dam.
Hvis du mener at man "Pudser Glorien" hvis man tager hensyn til miljøet også på det mindre plan, tager jeg det som en kompliment :) Ligesom Lars Folmann kigger du kun på det udokumenteret store økonomiske beløb, og jo, det var da et beløb som jeg sagtens godt kunne have brugt på andet og har lagt lån om i mit hus for at betale udgiften, men stadigt med glæde.
Jeg vil hellere have en glorie jeg kan pudse, end en der hænger som en løkke om halsen.
Svend Michelsen, 05-08-2017 13:50:20

Til Svend Michelsen

Du godeste, hvor du pudser glorien.

Tror du er een af de få, der ligefrem er glad for påbudet.
Det er jo nok ikke for det ej heller et økonomisk problem? eller hvad?




I. Dam, 22-07-2017 09:35:05

Godt gået Lars Folmann!

Du er en frontkæmper for os alle, der har fået et "tvangspåbud".


I. Dam, 22-07-2017 09:31:11

Jeg undrer mig lidt over din beregning af udgiften til rensning af spildevandet, Lars. Ved en simpel brug af lommeregner er jeg kommet frem til ca. 133.000 kr. pr. ejendom? Jeg er en af dem der har fået et påbud og på miljøets vegne er jeg glad for det. Min udgift har "kun" været på 51.000 kr. så der må godt nok være nogen der skal bruge mange penge, hvis dit regne stykke skal gå op. Jeg betragter ikke mig selv som en "Miljøhykler" blot som en mere ansvarsfuld end mine bedsteforældre har været og vil gerne efterlade en bedre verden til mine efterkommere. Har du samme overbevisning som vores bedsteforældre havde, Lars, ude af øje ude af sind!!
Svend Michelsen, 17-07-2017 20:02:12


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
For at indsende din kommentar skal du indtaste billedets tal og bogstaver i feltet nedenfor.
Kan du ikke se hvad der står så klik på billedet for at få en ny.

Indtast nummer og bogstaver .


Flere nyheder i denne sektion:

- Lad os passe godt på Byen i det grønne
- Budgettet i Region Sjælland er 18 mia. kr - det betyder noget hvordan de bruges
- Gang i byggeriet i Faxe Kommune
- Områdeledelse - nu kommer der en analyse
- Tag dog ja-hatten på…
- Tiden mellem valg
- Flagdag
- Børnepolitik: Du kan tro jeg har fuld rygdækning
- En visionær børnepolitik
- Der findes en status på områdeledelse
- Dit kryds er vigtigt
- Findes der en status på områdeledelse?