Rønnede IF’s U11 drenge vandt sølv

Lørdag 8. juli 2017 kl. 15:00

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Rønnede IF’s U11 drenge vandt sølv
En talentfuld trup bestående af 11 drenge, 2 trænere og nogle forældre fra Rønnede IF deltog i Kerteminde Cup 2017.

En årlig begivenhed der tiltrækker ca. 140 hold fra hele landet og enkelte fra udlandet til en weekend med masser af fodbold og socialt samvær. Rønnede IF var repræsenteret med deres U11 drenge, som er en flok motiverede fodboldspillere, hvor flere udover almindelig træning og turnering også deltager i f.eks »Champions League for Kids«, talent træning arrangement af HB Køge og den årlige fodboldskole i Haslev. Drengene fra Rønnede ankom fredag og skulle allerede i aktion mod Bjæverskov, en kamp der desværre for Rønnede endte med et 0-1 nederlag.

Lørdag var humøret helt i top. Rønnede gjorde rent bord og vandt alle sine kampe. Rønnede besejrede først Ålholm IF med en 1-2 sejr, derefter fulgte en sikker sejr over Kerteminde BK med 4-2 og dagen sluttede med en nervepirrende sejr over FIF Hillerød med 2-3. Rønnede indtog nu føringen i puljen med 9 point sammen med FIF Hillerød, men indbyrdes var Rønnede stærkest og dermed direkte i finalen søndag.

Modstanderen i finalen var SGIF (Slagslunde Ganløse Idrætsforening), et hold som forinden havde gjort rent bord og vundet alle sine kampe. Finalen ender desværre 4-1 til SGIF, et hold som på dagen lige var det bedre end Rønnede.

Rønnede IF’s U11 drenge kunne stolte løfte pokalen og lade sig hylde, som nummer 2 ved dette års Kerteminde Cup. Der har alle tre dage været en god og solid opbakning fra forældre der tog turen hele vejen fra Sjælland for at bakke drengene op. Stor indsats fra drengene og deres dygtige trænerteam Lars Moth og Søren Moth, som på imponerende vis har udviklet drengene. Rønnedes drenge bestod af: Tidisak, Asger, Oscar, Carl, Axel, Bertil, Mads Holger, Peter, Mads R, Mikkel og Tobias.

© Copyright 2017 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
For at indsende din kommentar skal du indtaste billedets tal og bogstaver i feltet nedenfor.
Kan du ikke se hvad der står så klik på billedet for at få en ny.

Indtast nummer og bogstaver .


Flere nyheder i denne sektion:

- Så er der Riviera-fest i Faxe Ladeplads
- Blå himmel og blåbær i lange baner
- Lindersvold: Succesfuld optræden i Juelsminde
- Hjertestarter i Orup
- Suzuki holder forpremiere på ny Suzuki Swift
- Lørdag den 5. august går det løs med Beach Party
- Skarpladt pistol i Karise
- Ann Dorthe Bergstrøm overtager Fine i Faxe
- Naya vandt dobbelt guld i svømning til både NM og DM
- Danmarks premiere på storfilmen Dunkirk
- Spritbilist på motorvejen - hashpåvirket bilist i Haslev
- B&O, vinylplader og Jaguar’er