Juniordykning - en succes

Mandag 3. juli 2017 kl. 15:00

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Juniordykning - en succes
Efter en lang sæson i svømmehallen, skulle juniorerne i Haslev Sportsdykkerklub ud og afprøve de færdigheder, de har øvet sig på gennem en hel sæson. Sæsonafslutningen er nemlig to planlagte ture ud på det åbne vand.

Her skulle de for alvor afprøve de færdigheder, som de har øvet sig på gennem en sæson i svømmehallen. Der er mange udfordringer i åbent vand. Der er bølger, strøm både under og på overfladen ude på havet, der kræves en del ekstra dykkerudstyret til åbent vand, som de lige skal være dus med – altså meget anderledes end i svømmehallens sikre bassin.

Juniorerne skulle blandt andet ud med klubbens store båd, som ingen af dem havde sejlet med før. De skulle sejles ud til et sted, hvor de blev smidt i vandet. Nogle af de øvelser der skulle udføres var blandt andet at kunne svømme i overfladen fra A til B. På den første tur til Præstø blæste det lidt op, og her fik de nogle gode erfaringer på, hvor svært det er svømme i åbent vand, når eksempelvis overflade strømmen trækker i den forkerte retning.

En anden øvelse var at sætte sig ned på bunden af havet, fylde deres maske med vand og efterfølgende tømme den for igen inden de kom op til overfladen. En svær øvelse der er trænet i svømmehallen, så juniorerne kender teknikken. Alle klarede denne øvelse på bedste vis.

Der er et godt samarbejde med forældre, juniorer og instruktørerne. Forældrene deltog aktiv på de 2 ture og man fik en god dialog med hinanden. Her kunne man erfare at forældre og juniorer havde haft en rigtig god oplevelse gennem sæsonen. En af forældrene lagde hus og grill til, hvor alle hyggede sig efter dagens øvelser ude på vandet. Det var en rigtig hyggelig eftermiddag, hvor juniorerne kunne fortælle om deres oplevelser.

Der blev da også meldt tilbage, at de vil komme igen til næste sæson med opstart i begyndelsen af september måned.


© Copyright 2017 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
For at indsende din kommentar skal du indtaste billedets tal og bogstaver i feltet nedenfor.
Kan du ikke se hvad der står så klik på billedet for at få en ny.

Indtast nummer og bogstaver .


Flere nyheder i denne sektion:

- Sosu-elev vandt Sosu Skills
- Benjamin og Lucas til VM
- Så er det ved at være juleteatertid!
- Baldoni’s julecirkus kommer til Haslev
- Årets juniorfrisør
- Vil mødes med statsministeren
- BLÅ mikro- og minispejderes divisionstræf
- Motion for livet…
- Danmarks hyggeligste juletorv er på Gisselfeld
- Musikcafe og valg til bestyrelsen
- Livsøjeblikke – Anders Laugesen
- Flot forestilling