75 friske cykelryttere fra Tour de Sjælland kom forbi

Torsdag 15. juni 2017 kl. 13:52

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

75 friske cykelryttere fra Tour de Sjælland kom forbi
75 friske cykelryttere fra Tour de Sjælland kom forbi
René Holm Hein Olesen har en søn med Cystisk Fibrose
Cykler for et godt formål: Syv motionscyklister fra Jyderup startede for fem år siden Tour de Sjælland, hvis formål er at samle penge ind til velgørenhed. I 2015, 2016 og i år er pengene gået til foreningen Cystisk Fibrose.


En af årets etaper - 162 km. lang - startede i Skælskør hvorfra der blev kørt til Faxe Ladeplads, hvor der var depot, og videre rundt på Stevns, til Strøby Ladeplads og herfra til Haslev, hvor de mange ryttere og hjælpere overnattede på Emmaus.

De 75 cykelryttere følges af fem biler og 10 hjælpere. En af dem er Helen Bloch, der bor i Helsingør, men i mange år har boet i Faxe og bl.a. arbejdet for ejendomsmægler Johan Vive. Hun fortæller at man sidste år kunne aflevere ikke mindre end 100.000 kr. til foreningen Cystisk Fibrose, der ellers er en forening der ikke modtager så mange velgørenhedskroner, så her betyder 100.000 kr. rigtig meget.

En af de yngste på holdet er Sara Morgenstjærne. Hun er 25 år gammel, og kører med fordi hun gerne vil støtte det gode formål - og så fordi der er et godt sammenhold. Det er tredje år hun er med.

Deltagerne er ikke kun med på det fire dage lange etapeløb Tour de Sjælland. Man træner sammen hver lørdag fra 1. marts.

René Holm Hein Olesen fra Havdrup er en anden af deltagerne. Han er med for tredje år, og ved hvor meget det betyder for foreningen Cystisk Fibrose at modtage penge fra Tour de Sjælland - han har nemlig en søn på tre år der har Cystisk Fibrose.

Hver enkelt deltager, og hjælper, betaler 2.800 kr. for at være med. Det dækker udgifterne til løbet - så de sponsorpenge der kommer ind går altså ubeskåret til velgørenhed.

Mad og drikke på depoterne er sponseret af Netto og chokolade af Toms.
Du kan læse mere om projektet på www.tourdsjaelland.dk

Tekst og foto: Torkild Svane Kraft


Helen Bloch, Michael Morgenstjærne og Stina Salling gør depotet klar til de mange cykelryttere der er lige på trapperne - eller vejen...

© Copyright 2017 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
For at indsende din kommentar skal du indtaste billedets tal og bogstaver i feltet nedenfor.
Kan du ikke se hvad der står så klik på billedet for at få en ny.

Indtast nummer og bogstaver .


Flere nyheder i denne sektion:

- Start året godt - med en rask nytårsmarch
- Julehygge i centrum
- Farvel til en del af byrødderne
- Sidste møde i det »gamle« byråd
- Julestemning ved Milano
- Flere navne til Haslev Festdage
- Fællestræning i Parasport Danmark
- Ung spritbilist ved Faxe
- HASLEV: Snusede rundt ved forretning - sigtet for tyveri
- Julehjælp fra Faxe Røde Kors
- Jørgen Nielsen fra Faxe Ladeplads ny zoo-direktør
- Faxe Ladeplads havn forbigået